onsdag den 9. maj 2012

Courgettekage (Squashkage)!

Så var der endnu en gang en andledning til at bage kage. Det var blevet min tur til at forkæle mine medstuderende og vores vejleder i praktikken. Derudover så har min kære mor fødselsdag i morgen, og har inviteret os ud at spise. Da jeg kan køre direkte fra praktikstedet og hjem til mine forældre, ankommer jeg lige til kaffetid, og så kunne jeg vel lige så godt tage en bid kage med hjem til dem :) Valget faldet på en courgettekage, som jeg bagte i to forme. Denne er den, jeg tager med hjem til familien.


Courgettekage (Squashkage)
1 bradepande (ca. 22x34 cm) eller 2 kageforme på 1 liter

675 g courgetter
1 tsk fint salt
2 håndfulde valnøddekerner
4 æg
500 g sukker
1 vaniljestang
2 dl vindruekerne- eller majsolie
½ dl valnødde- eller vindruekerneolie
550 g mel
1 tsk salt
1½ tsk natron
½ tsk bagepulver
1 spsk kanel
Lidt smør og mel til formen

1. Skyl og tær courgetterne. Lad skrællen sidde på. Riv dem på den grove side af rivejernet eller med den mellemfine skive på foodprocessor. Vend dem med 1 tsk fint salt i en skål og lad dem trække 20 min. Vend i dem af og til. Skyl dem i koldt vand og tryk vand af dem håndfuldvis. Læg dem på et viskestykke og vrid dem heri, så de bliver helt tørre.
Hak valnødderne groft.

2. Pisk æg og sukker længe med kornene fra vaniljestanden, så det bliver en fyldig og blank masse. Tilsæt al olien og bland godt.
Sigt mel, salt, natron, bagepulver og kanel over dejen og fold det omhyggeligt sammen. Tilsæt de vredne courgetter og valnøddekernerne.

3. Hæld dejen i en smurt, melet form og bag formkager på næstnedderste rille og en bradepandekage lige under midten af ovnen ved 180° i 50-55 min. for formkager, lidt mindre for bradepandekager.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar